BedreBolig-rådgiver

BedreBolig Rådgiver

Rådgivende ingeniører Erasmus & Partnere A/S er godkendt som BedreBolig rådgiver af Energistyrelsen. Det betyder, at vi kan hjælpe dig med at spare på energien og gøre din bolig til et bedre sted at opholde sig for hele familien

Rådgivende ingeniører med stor energierfaring

Hos Rådgivende ingeniører Erasmus & Partnere A/S har vi allerede mange års erfaring med rådgivning i forbindelse med energispørgsmål. Den viden og erfaring om energi, vores ingeniører har samlet sammen gennem tiden, drager du fuld nytte af, når du vælger os som rådgiver i forbindelse med dit energirenoveringsprojekt.

Energirådgivning på dine præmisser….

Som BedreBolig rådgiver sætter vi fokus på din bolig og finder frem til de områder, hvor du specifikt kan spare flest penge på dit energibudget.

- med dit hus som fokus for rådgivningen

Vores BedreBolig energirådgivning starter ud med en snak om dit hus og dine forventninger til både rådgivning og energirenovering.

Vi kan fortælle, om de muligheder du har, når du vil i gang med en energirenovering. Vi kommer også omkring det økonomiske aspekt i forbindelse med renoveringen – hvad koster det, og hvad kan du spare.

Med en BedreBolig rådgiver fra Erasmus & Partnere er du i gode hænder

Vi aftaler naturligvis omfang af og pris på vores rådgivning, inden vi sætter i gang, så du kan være helt tryg.

Få overblik og tryghed med en BedreBolig-plan

Når vi har gennemgået dit hus grundigt, får du en BedreBolig-plan. Planen er udførlig og giver dig overblik over, hvor du helt præcist kan sætte ind for at forbedre din bolig og din energiøkonomi.

Detaljeret oversigt over energiforbedringsmuligheder

Din BedreBolig-plan indeholder en overskuelig oversigt over energiforbedringsmulighederne i netop din bolig – nye vinduer/døre, isolering/efterisolering, opvarmning, ventilation, etc. Herefter kan du tage stilling til, hvor mange energiforbedringstiltag du vil sætte i gang – hvad kan bedst betale sig lige nu og på sigt, og hvad passer bedst ind i dine planer for boligen.

BedreBolig-planen sætter økonomi på dine energiforbedringer

Med Bedre-Bolig-planen får du et budget for de mulige energiforbedringer, så du kan se, hvad du skal investere for at opnå de ønskede besparelser.

BedreBolig-planen giver dig et par gode energiråd med i købet

Vores BedreBolig-plan indeholder desuden nogle gode energiråd med hensyn til energirigtig adfærd og ændring af vaner i forbindelse med f.eks. udluftning, vask, vand, varme og elforbrug.

Gør din energirenovering nem at gå til med en BedreBolig-plan

Når du skal energirenovere dit hus, er der mange aspekter at tænke på, og det kan virke en smule uoverskueligt – hvor starter man, hvad koster det, og hvad kan man spare. En erfaren BedreBolig energirådgiver fra Erasmus & Partnere A/S er en god sparringspartner, og efter gennemgangen af dit hus kan du bruge din BedreBolig-plan som grundlag for en fornuftig og rentabel energirenovering.

BedreBolig godkendelse

Kontaktperson BedreBolig rådgivning: Direktør Lasse Buurgaard Jørgensen tlf. 23 26 06 24 eller lasse@erasmus.dk

Læs evt. mere om Energistyrelsens BedreBolig-tanker her

Udviklet af: Søgemedier A/S | Cookiepolitik