Villa ved Arresø - Nordsjælland

Mette Lange Architects har tegnet den smukke villa, der forener danske byggetraditioner med dagens ønsker om lys og komfort.

Bolig tilpasset terræn og udsigt

Huset er indpasset i terrænet og skaleret efter bygningerne på nabogrundene, så det indgår i et harmonisk hele i den gamle landsby Anisse ved Arresø. Samtidig er boligen indrettet med fokus på moderne familieliv med plads til samvær og afslapning. Store vinduespartier trækker naturen ind i rummene og giver en fantastisk udsigt over området.

Velplanlagte udeområder

I forbindelse med projekteringen af villaen har bygherre og arkitekt planlagt udeområder i pagt med byggestilen – naturmaterialer, let beplantning og en række opholdspladser udnytter beliggenheden og udsigten til fulde.

Erasmus & Partnere A/S har bl.a. udført beregninger i forbindelse med statik, stabilitet, energi, varme og ventilation som rådgivende ingeniører.

Udviklet af: Søgemedier A/S | Cookiepolitik