Villa i Ådalen

Erasmus & Partnere A/S rådgiver i forbindelse med en spændende villa, der er under opførelse i populært, nyt boligområde i Nordjylland. Villaen er tegnet af Arkitektfirmaet Hovaldt, og bygherren forventer at kunne flytte ind i foråret 2017.

Flot villa der udnytter grundens topografi

Arkitekten har her tegnet en familiebolig med stramme linjer som en videreudvikling af det populære parcelhus. Boligen ligger på en let skrånende grund, som arkitektfirmaet har udnyttet til at skabe to etager i en del af bygningen samt et spændende niveauspring på hovedetagen. Der er tænkt godt lysindfald ind i bygningen med store vindues- og havedørspartier, og der er skabt sammenhæng mellem ude og inde med terrasser og overdækkede arealer.

Garage med grønt tag

Villaen ligger i forbindelse med en dobbeltgarage, der opføres i samme enkle design som huset – og i samme materialer. Dog er der valgt et grønt sedumtag til garagen, så den lave bygning falder flot ind i landskabet og giver bygherren grøn udsigt fra husets overetage.

Her har Erasmus & Partnere A/S rådgivet

Erasmus & Partnere A/S står for statik, energi og fagtilsyn i forb. med projekteringen af villaen.

Udviklet af: Søgemedier A/S | Cookiepolitik