Arkitekt:
3XN, HKS Architects, Arup, ME Engineers og Planit-ie

Lokation:
Hannemanns Allé 18-20, 2300 København S

Størrelse:
35.000 kvm

Udførende:
-

Ingeniørydelser:
Projektering og optimering af ’finner’ – facadens trælameller

Hent PDF

Se billeder

Royal Arena, København

Københavns nye multiarena blev åbnet i februar af HKH Kronprins Frederik og efterfølgende med en udsolgt Metallica-koncert.

Ambitiøst arenaprojekt

Royal Arena bryder med tidligere tiders traditionelle arenaarkitektur og er skabt i sit helt eget formsprog. Arkitekterne har haft fokus på ikke blot at skabe et funktionelt og flot bygningsværk, men også en ’god nabo’. Arenaen er skabt som en plint med en top – en base, der strækker sig ud fra bygningen og skaber et nyt og attraktivt byrum, samt en top der indeholder selve eventarenaen, lobby, etc.

Spændende nyskabelser med nordisk fingeraftryk

Royal Arena genererede allerede under byggeriet opmærksomhed verden over med nyskabelser inden for både arkitektur, funktionalitet og akustik. Når det gælder akustikken, er der fokus på at skabe en sublim oplevelse i arenaen, men i det gode naboskabs ånd er der også tænkt lyd som ’støjforurening’ ind i projektet.
Arkitektonisk er den nye arena et mesterstykke med en tydelig nordisk identitet – baseret på lys, enkelhed og optimeret funktionalitet.

Smuk facade med tekniske finesser

Arenaens facade er semitransparent med en glasfront, der er dekoreret og delvis skærmet af et bølgende bånd af trælameller – af arkitekten kaldet ’finner’. Med finnerne skabes både indsyn og udkig, og om aftenen står bygningen som en lysende skulptur i byrummet. Finnerne, der tæt på afslører hver deres unikke mønster, definerer bygningen og gemmer samtidig på lys, højttalere og overvågningskameraer.

Erasmus & Partnere – projektering af arenaens finner

Erasmus & Partnere har projekteret og optimeret finnerne, der danner den flotte facade på Royal Arena. De 234 finner sidder med 1 meters mellemrum på den buede facade, de er sammensat af forskellige træprofiler og er 70 cm brede og op til 26 m høje. Arbejdet med at optimere finnerne var en både spændende og unik opgave for Erasmus & Partneres ingeniør.

Udviklet af: Søgemedier A/S | Cookiepolitik