Arkitekt:
Kjaer & Richter A/S

Lokation:
Sorthøj, 9000 Aalborg

Størrelse:
2226 m²

Udførende:
Myhlenberg v. Søren Vangsted A/S

Ingeniørydelser:
Konstruktioner

Hent PDF

Se billeder

Diana's Have - eksklusivt i Aalborg

Villaerne i Diana’s Have ligger højt og med flot udsigt i Aalborgs populære bydel Hasseris.

Eksklusive boliger i 2 og 3 plan

Diana’s Have er en eksklusiv bebyggelse med en række en-familiehuse bygget over ens koncept. Boligerne er i 2 eller 3 plan, og har udgang til en stor terrasse mod sydvest samt fælles grønne arealer. Ved planlægningen af området er der taget hensyn til den skønne beliggenhed på en høj i byens udkant, og villaerne er udstyret med store glaspartier, så den fantastiske udsigt over by og land, engene og Limfjorden kan nydes i fuld drag – og så lyset strømmer ind i boligerne. Løsningen med boliger i 3 plan betyder desuden, at der er god plads og luft mellem husene.

Kvalitetsbyggeri af præfabrikerede træelementer

De attraktive villaer i Diana’s Have er opført af præfabrikerede træelementer og med facader i sortmalet lærketræ, der er opsat både som brede brædder og som smallere lister for at skabe liv på facaden. Kontrasten mellem det sorte træ og det hvidmalede murværk giver de attraktive huse et markant udseende.

Elegant byggeri mellem by & land

Husene i Diana’s Have står som elegante sort-hvide kunstværker i det grønne område. Villaerne, der er på enten 140 m² eller 170 m², ligger i et roligt og grønt område men stadig med kort afstand til indkøb og byliv.

Her har Erasmus & Partnere rådgivet

Erasmus & Partnere har i forbindelse med projekteringen af Diana’s Have udført rådgivning vedrørende konstruktioner – statik, fugtteknisk- og u-værdiberegning af tag- og vægelementer.

 

Udviklet af: Søgemedier A/S | Cookiepolitik