0-energi-huse
Trelleborg, der opfører typehuse i træ i klassisk nordisk stil, holder fast i den traditionelle arkitektur, men arbejder kontinuerligt på at minimere husenes energiudgifter. Erasmus & Partnere udfører energiberegninger i forbindelse med projekteringen af de energivenlige, populære trævillaer.
O-energi-hus i traditionel nordisk stil
For Trelleborg blev konsekvensen af 1970’ernes energikrise, at firmaet udviklede 0-energi-huset® – et typehus i træ der, når udendørstemperaturen holder sig over 0 grader, ikke behøver varmetilførsel til beboede rum for at opretholde normal indendørs temperatur. 0-energi-huset fra Trelleborg opdateres løbende i takt med udviklingen på energiområdet.