Rækkehuse

Arkitekt:

Bjerg Arkitektur

Lokation:

Nørhalne, Nordjylland

Størrelse:

960 kvm

Udførende:

-

Ingeniørydelser:

Bærende konstruktioner, fundering, VVS, ventilation og el.

Rækkehuse bygget efter passivhusprincip

Erasmus & Partnere A/S har rådgivet Bjerg Arkitektur i forbindelse med opførelsen af 10 moderne boliger i et roligt villakvarter i Nørhalne i Nordjylland. Rækkehusene er projekteret efter passivhusprincippet – effektiv isolering, vinduer/døre med 3-lags energiglas, ventilation med varmegenvinding – hver bolig har eget ventilationsanlæg, lufttæt konstruktion.

Veludnyttet indretning

Rækkehusene er bygget i ét plan og er på mellem 88 og 100 kvm med ensidig taghældning. 6 af boligerne er indrettet med 3 soveværelser, medens de sidste 4 – mindre boliger – hver har 2 soveværelser. Alle rækkehusene har et luftigt og veludnyttet køkken/alrum/stue med lysindfald fra flere sider og loft til kip. Derudover er der entré, pænt stort bad samt depot/teknikrum.

Rækkehuse tilpasset omgivelserne

Rækkehusene er opført i 2 korte rækker, der er fint indpasset i det omgivende parcelhusmiljø. Til hver bolig hører en forplads med skur ved indgangen, og med udgang fra alrummet har rækkehusene hver deres terrasse og et lille haveområde. Omkring boligerne er anlagt p-pladser til beboerne samt grønne fællesarealer.

Materialer

Boligerne er opført med skalmurede ydervægge med lyse facadesten og fuger på gavle og nordside, mens sydfacaderne er beklædt med træprofiler af varierende bredde og dybde, der skaber smukke lys/skygge virkninger. Den nederste del af træbeklædningen har fået neutralfarvet bejdse, mens den øverste del er sortbejdset. Sålbænke, inddækninger, tagrender og vindskeder er i zink, og vinduer og døre er i træ/alu.

Erasmus & Partnere – professionel teknisk rådgivning

Som rådgivende ingeniør har Erasmus & Partnere rådgivet Bjerg Arkitektur i forbindelse med bærende konstruktioner, fundering, VVS, ventilation og el.