Rebekka er certificeret rådgiver i bæredygtighed og DGNB-konsulent, og hun har fulgt diskussionerne og udviklingen i forbindelse med indførelse af klimakrav i byggeriet nøje. Nu er nye krav vedtaget med et bredt politisk flertal
I forhold til dagens klimakrav er der nok et par af de nye krav, der vil kunne skabe lettere panik hos kommende bygherrer. Rebekka fremhæver følgende, der nu også er omfattet af kravene om at overholde en grænseværdi for CO2eforbruget:
* ferieboliger – hertil stilles de største krav
* tilbygninger til etageboliger, kontorbygninger og institutioner
* uopvarmede bygninger over 50 m2 – f.eks. parkeringshuse og lagerbygninger
* byggeprocessen – transport, energiforbrug og materialespild
Klimakravene er sammensat sådan, at de højeste krav stilles til de byggerier, det er nemmest at bygge på bæredygtigt vis – som f.eks. ferieboliger, der ofte opføres i træ.
Fristen på godt et år indtil de nye krav træder i kraft, skal Rebekka benytte til at rådgive samarbejdspartnere, opsætte skabeloner og analyser, og producenter af byggematerialer vil sandsynligvis få travlt med at udarbejde EPD’er (Environmental Product Declaration) – miljødeklarationer, sådan at det bliver muligt til hvert byggeri at vælge de materialer, der kan bringe CO2eudledningen ned på det lovlige niveau.