VELKOMMEN til Ruholla – vores nye brandrådgiver

1. oktober kunne vi byde vi vores nye brandrådgiver – Ruholla Amiri – velkommen i Team Erasmus.

Ruholla er uddannet bygningskonstruktør fra VIA University College i 2022 og har gennem sin uddannelse specialiseret sig i brandsikkerhed, ligesom han i tidligere ansættelser har beskæftiget sig med emnet.

Vores nye kollega har også tidligere arbejdet med projektering af enfamiliehuse, der udgør en anseelig del af vores projekter. Når det gælder brandrådgivning, vil Ruhollas opgaver dog primært knyttes op mod de større byggeprojekter – bl.a. institutioner, etageboligbyggeri og erhvervsbygninger – vi er engageret i. Ruhollas arbejde med disse projekter vil være en del af hans vej frem mod en certificering som brandrådgiver.

Ruholla bliver en del af vores team af brandrådgivere, der har base i vores Aalborg-afdeling, men vil kunne nyde godt af alle sine kollegers viden og erfaring uanset om de holder til i Aalborg eller Hjørring. Vi sparrer på kryds & tværs af Limfjorden og begge afdelingers ekstra arbejdsstationer benyttes flittigt af kolleger fra den anden side af fjorden.

Vi ser frem til at arbejde sammen med Ruholla.