DGNB Villa – mere bæredygtigt byggeri

TILLYKKE til vores bygningskonstruktør Rebekka der er blevet DGNB Villa Auditor og nu kan styre vores samarbejdspartnere og kunder gennem en DGNB Villa-certificering fra først til sidst!

DGNB Villa er en DGNB-certificering med fokus på byggerier som enfamiliehuse og mindre række- og klyngehusbebyggelser.

DGNB-certificeringen er en helhedscertificering, der omfatter sociale, miljømæssige og økonomiske parametre – her indgår bl.a. områder som holdbarhed, kemi, CO2-aftryk, biodiversitet, indeklima og sociale forhold.

Det kan lyde som en kompliceret affære at få sit nye hus DGNB-certificeret, men når Rebekka kommer på banen fra starten af et byggeprojekt, viser det sig faktisk at være en overskuelig opgave at bygge så miljø- og klimavenligt, at man kan opnå bl.a. en DGNB Villa certificering.

Når DGNB-certificeringen tænkes ind helt fra starten, kan man bygge en ganske almindelig, moderne og komfortabel villa – det kræver blot, at man bevidst vælger sine metoder, materialer og løsninger, og her kan Rebekka hjælpe bygherren på vej.