VELKOMMEN til Hasan Al Ali – vores nye konstruktionsingeniør

Hasan Al Ali havde sin første arbejdsdag hos os den 1. juli, så han er allerede langt inde i opgaverne.

Hasan er nyuddannet civilingeniør med speciale i bygge- og anlægskonstruktion fra Aalborg Universitet, hvor hans interesse for samspillet mellem teori og praksis var én af drivkrafterne bag studiet.

Hasan er tilknyttet vort konstruktionsteam og skal primært udføre statiske beregninger. I sine studiejobs har Hasan opnået erfaring, der kommer ham til gode i hans nye arbejde som konstruktionsingeniør her hos os.

Nyuddannede konstruktionsingeniører starter hos os ofte med projektering af enfamiliehuse for at få en fornemmelse for arbejdsmetoder og -redskaber, men Hasan er hurtigt gået videre til at arbejde med betonelementer til etagebyggerier, da han i sit studiejob netop har beskæftiget sig med betonelementer og kan udnytte sin viden herfra.

Innovation i forbindelse med bæredygtigt byggeri er et af de aspekter af byggeriet, som Hasan brænder for, og han ser frem til at være med til at udvikle en mere grøn og bæredygtig udgave af byggebranchen.

Hasan er i starten primært at finde på vores hovedkontor i Hjørring, hvor størstedelen af vores konstruktionsteam holder til, men han har også sin faste plads i vores afdeling i Aalborg, ligesom han har mulighed for at sparre med alle sine nye kolleger uanset afdeling og kompetencer.

Vi er glade for at få Hasan som kollega, og det ser ud til, at han allerede er faldet ganske godt til blandt sine kolleger, der dækker alle områder af teknisk rådgivning inden for byggeriet – fra konstruktioner og energi til LCA og Svanemærket Byggeri.