Tilbygning med fokus på komfort og klima/miljø
Muldbjergskolen i Hjørring tog i 2024 en klimavenlig, velindrettet og gennemtænkt tilbygning i brug til skolens specialklasser, hvor eleverne har varierende behov og udviklingshandicap. De nye kvadratmeter er indrettet 100 % efter elevernes behov for bl.a. afskærmning med en række mindre undervisningslokaler, motorikrum og fællesrum i rammer, der giver brugerne plads til både udvikling og fordybning.
Bæredygtige rammer og sundt indeklima
Byggeriet var et pilotprojekt for Hjørring Kommune mht. bæredygtigt byggeri, og materialerne er valgt med hensyntagen både til miljø-, klima- og brandkrav. Bygningen er opført i træ med facader i gule genbrugssten med træpaneler omkring indgang.
Der er lagt stor vægt på at skabe et sundt og behageligt indeklima med gode lysforhold og inspirerende miljø, da forstyrrelser – bl.a. i døgnrytme – hos følsomme personer kan skabe mistrivsel og ubehag. I samarbejde med firmaet Glamox har Erasmus & Partnere projekteret lysstyringssystem i de lokaler, hvor eleverne opholder sig mest.
Mange års erfaring sat i spil
Tilbygningen er tegnet af Arkitektfirmaet Bundgaard, der valgte Erasmus & Partnere som rådgiver på det omfattende projekt med baggrund i vores mangeårige erfaring med projektering af brugertilpassede institutioner som skoler, plejehjem og botilbud.
Vi rådgiver professionelt med fokus på dialog og sparring
Som rådgiver for projektets arkitekt har Erasmus & Partnere været involveret fra start og ydet teknisk rådgivning gennem alle byggeriets faser fra projektering og udbud til tilsyn og aflevering.
Gennem kontinuerlig dialog og sparring med arkitekt og bygherre samt fokus på metodisk intern koordinering og KS sikrer vi kvalitet, tidsplan og økonomi i proces og projekt, og holder os på forkant med evt. problemstillinger


