Erfaren konstruktionsingeniør

Vi søger en dygtig konstruktionsingeniør med minimum 5 års erfaring fra rådgivende ingeniørvirksomhed til vort kontor i Hjørring/Aalborg.

Du kommer til at indgå i vort konstruktionsteam, der tæller en række erfarne ingeniører og konstruktører, og du vil arbejde med både større og mindre byggeprojekter.

 Vores forventninger til dig

- du har lyst til at blive en vigtig del af et rådgivende ingeniørfirma i vækst

- du er stærk på statiske beregninger og projektering af bærende konstruktioner

- du trives med kundekontakt og sparring med samarbejdspartnere og kunder

- du er hurtigt selvkørende

- du er klar til både at lære og lære fra dig

 Vores tilbud til dig

- du kommer til at arbejde med varierende opgaver

- du får selvstændigt ansvar, medindflydelse og gode udviklingsmuligheder

- du bliver del af et team med stort fagligt og socialt engagement, hvor der sparres på kryds & tværs, men hvor alle også præsterer selvstændigt og tager ansvar for egne opgaver

- du får en travl hverdag i et uformelt miljø, hvor ansvar, hjælpsomhed og humor er nøgleord

- du får flextid og gode lønforhold

Her under corona-krisen er en del ting blevet lidt ’anderledes’ også hos os, men i det omfang det kan lade sig gøre, har vi bl.a. frugtordning, frokostordning og hyggelige personalearrangementer.

Dit arbejde vil primært bestå i udførelse af statiske beregninger til vores mange kunder, der bl.a. tæller entreprenører, arkitekter, typehusfirmaer, private bygherrer og offentlige myndigheder.

Vi projekterer i avancerede IT-programmer og AutoCAD og arbejder med konstruktionsmaterialerne træ, stål, murværk og beton.

Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til job@erasmus.dk 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. dir. Thomas Ellitsgaard på 20 41 56 40.

Vi indkalder til samtaler løbende.

Udviklet af: Søgemedier A/S | Cookiepolitik