Bæredygtighed

Bæredygtigt byggeri

LCA-beregninger

Hos Erasmus & Partnere er vi klar over, at bæredygtighed indenfor byggeri opfattes og defineres på mange måder.

Bæredygtighed i forbindelse med byggeri er ofte situationsbestemt og afhængig af den sammenhæng byggeprojektet optræder i. Uanset om man vælger en certificering eller andre veje, så er den rette rådgivning på rette tid alfa & omega. Bæredygtighed skal integreres i alle faser og valg, og derfor er det vigtigt, at vi som rådgivere bringes på banen fra starten.

Bæredygtigt byggeri på mange måder

Når der skal bygges med omtanke for miljøet, er der flere muligheder – bl.a. kan man vælge at gå efter en holistisk certificering – f.eks. Svanemærket Byggeri, der styres af Miljømærkning Danmark – eller man kan vælge at fokusere på byggematerialer og deres miljøpåvirkning.

Certificerings- og miljømærkeordningerne har forskelligt fokus (på byggematerialer, bygninger, virksomheder) og omfanget af faktorer, som de indkalkulerer (miljø, økonomi, sociale værdier) er varierende. Det er pt ikke alle bygherrer, der har mulighed for – eller ambitioner om – at gå hele vejen med en certificering, men det er stadig muligt at indarbejde miljøvenlige elementer i byggeriet via velovervejede materiale- og metodevalg.

Vi hjælper et mere bæredygtigt byggeri på vej

Vores team af rådgivere har alle en solid baggrund i byggeriet. Som bygningskonstruktør, ingeniør, energiekspert, kloakmester, arkitekt, mm, har de erfaring og kompetencer, der indebærer kompetent og relevant rådgivning, så byggeriet ikke blot bliver mere bæredygtigt men også praktisk bygbart.

Klimaberegninger og LCA-beregninger

Med de nye klimakrav i BR18 er der lovgivningsmæssigt taget hul på det mere bæredygtige byggeri i Danmark. Til al nybyggeri, omfattet af krav om energirammeberegning, skal der nu udarbejdes en klimaberegning, der påviser, hvor meget CO2 en bygning udleder – fra byggefase og brugsfase til nedrivning og genbrug. Klimaberegningen er en modificeret udgave af en fuld LCA-beregning. En LCA-beregning omfatter ud over de miljømæssige påvirkninger også sociale og økonomiske aspekter, ressourceforbrug og affald/spild på byggepladsen samt transport af byggematerialer.

Svanemærket byggeri

Et Svanemærket Byggeri er en væsentlig opgradering af bæredygtighedskravene i BR18. For at opnå certificeringen ‘Svanemærket Byggeri’ skal en bygning overholde en lang række obligatoriske krav, bl.a. i forbindelse med energiforbrug, indeklima, mindre anvendelse af farlige kemiske stoffer, affaldshåndtering på byggepladsen samt biodiversitet på grunden.

I tillæg til de obligatoriske krav kommer en række pointkrav, hvor man alt efter miljøindsats bliver belønnet med points, der indgår i den samlede bedømmelse af byggeriet. For at få Svanemærket Byggeri certifikatet skal et byggeri overholde alle obligatoriske krav samt opnå et minimum antal points.

Svanemærket Byggeri certificeringen kan bl.a. benyttes ved opførelse af boliger, kontorer og institutioner.

Økonomien i bæredygtigt byggeri

Et mere bæredygtigt byggeri behøver ikke være vanskeligere eller dyrere end traditionelt byggeri – slet ikke set på den lange bane – men det kræver, at bæredygtige tiltag tænkes ind fra den absolutte start af projektet.

Kontaktperson bæredygtigt byggeri:
Morten K. Søndergaard – Konsulent i Svanemærket Byggeri
9623 4565
 [email protected]