Linjetabsberegninger
Erasmus & Partnere A/S tilbyder at udføre beregninger og dokumentation for linjetab mellem konstruktionsdele.
Stigende fokus på linjetab
Med kontinuerligt skærpede energikrav til bygninger er der kommet øget fokus på linjetab, der er blevet en vigtig del af dokumentationen i forbindelse med renoveringer og nybyggerier. Linjetabsberegningen er grundlag for bl.a. varmetabsberegningen og indgår som et vigtigt element ved udarbejdelse af den energiberegning, der ifølge Bygningsreglementet skal udarbejdes i forbindelse med al nybyggeri, tilbygninger og renovering.
Linjetabsberegninger ved nybyggeri og renovering
Vores energiteam har stor erfaring med at udarbejde linjetabsberegninger ved renovering af eksisterende bygninger og i forbindelse med nybyggeri. Linjetabsberegningen påviser og dokumenterer omfanget af det varmetab, der finder sted i samlingerne mellem bygningens konstruktioner – sokkel, vinduer, vægge, etc. Som en følge er linjetabsberegningen med til at vise om byggeriet i øvrigt overholder Bygningsreglementets krav, eller om der er behov for at optimere konstruktioner.
Linjetabsberegninger til produktdata
Hos Erasmus & Partnere udfører vi også linjetabsberegninger til producenter af byggemateriale til brug i forbindelse med udarbejdelse af produktdata.
Kontaktperson linjetabsberegning:
Morten K. Søndergaard
9623 4565 [email protected]