Kildestrømmen - nye boliger på Eternitten

Erasmus & Partnere er teknisk rådgiver i forbindelse med KD-Boligers opførelse af 75 nye lejligheder på ’Eternitgrunden’ i 9000 Aalborg. Som rådgivende ingeniører har vi i forbindelse med byggeriet af de tre etageejendomme, der er tegnet af UBN Arkitekter, ansvar for konstruktioner, lyd, energi, kloak, VVS, ventilation og el.

Ny bydel nær centrum

Med udflytningen af den gamle eternitfabrik har Aalborg fået en exceptionel mulighed for at udvikle en helt ny bydel nær centrum. Området er planlagt til blandet brug med kontorbygninger, detailhandel, ungdomsboliger, leje-/ejerboliger, rekreative områder, klimaboulevard samt nem og hurtig vej til byens mange tilbud.

Velplanlagte boliger på Eternitten

KD-Boliger opfører på Kildestrømmen tre ejendomme i fem plan med fem velindrettede lejligheder på hver etage. Alle boliger får altan, og bygningerne er projekteret så kompetent, at langt størstedelen af altanerne vender mod vest. Med deres rødbrune, gule og sorte murstensfacader vil de 3 ejendomme blive en markant del af Aalborgs nye bydel og danne en velkommen kontrast til områdets hovedsageligt hvide bygninger.

Cookiepolitik