I sidste uge bød vi to nye medarbejdere velkommen i Team Erasmus - Mohamad M. Alksh, der er i lære som Teknisk Designer, og Michael Lindgaard der skal rådgive om energi.
Mohamad M. Alksh har fået æren af at være vores første elev, og vi satser på at give ham et bredt, kreativt, solidt, praktisk og brugbart fundament som Teknisk Designer inden for bygge- og anlægsområdet – plus plads til at udnytte sin tegneglæde og sine mange ideer. Uddannelsens grundforløb har Mohamad taget på Tech College, og gennem hovedforløbet vil hans praktik her hos os veksle med skoleforløb for endeligt at afsluttes med en svendeprøve.
Michael Lindgaard – vores nye energirådgiver – har fået en bred og varieret energierfaring fra tidligere jobs som bl.a. elektriker og senere som teknisk ansvarlig i en virksomhed med et ekstremt energibehov. Michael har kontinuerligt haft fokus på energioptimering, og den viden og erfaring han har oparbejdet gennem sit arbejde i industrien, vil her hos os i første omgang komme boligejere til gode.
Vi ønsker vores nye kolleger velkomne til teamet og ser frem til at arbejde sammen med dem – til sparring, grin, diskussioner og hyggeligt samvær.
Kontakt os
Hovedkontor
Afdelinger
Ådalen 131
9700 Brønderslev