I oktober sidste år sagde vi farvel til Jeppe A. Johansen efter et halvt års praktik, og nu glæder vi os over, at vi kan byde ham velkommen igen som fastansat konstruktionsingeniør.
I sin praktikperiode her hos os udførte Jeppe hovedsageligt statiske beregninger i forbindelse med de bærende konstruktioner i enfamiliehuse. Dét bliver fremover en mindre del af arbejdsopgaverne, da Jeppe nu kommer til at indgå i ’beton-teamet’ og primært vil arbejde med betonelementer, hvor han bl.a. skal dimensionere elementernes armering.
Derudover vil KK2-projekter (KonstruktionsKlasse 2 med højere krav til dokumentation og kontrol end KK1) med tiden blive en del af Jeppes arbejdsområde. Jeppe – der i ’beton-teamet’ er omgivet af erfarne, hjælpsomme og sparringsvante kolleger – er allerede i gang med de første projekter.
Vi ser frem til at forny samarbejdet Jeppe, som vi kender som dygtig, ansvarsfuld og ivrig efter at lære nyt – VELKOMMEN til Jeppe.
Kontakt os
Hovedkontor
Afdelinger
Ådalen 131
9700 Brønderslev