Vi byder Jesper velkommen til Erasmus & Partnere!

Mandag bød vi velkommen til Jesper R. Poulsen, der er maskinmester med speciale i VVS, Ventilation og El. Jesper har senest arbejdet i Tyra-feltet på en af Mærsks produktionsplatforme, hvor opgaven lød på kvalitetsinspektion af systemer og strukturer. Jesper har valgt at gå i land for at føje ny erfaring og ny viden til sin portefølje.

Ny medarbejder med solid faglig baggrund

At Jesper er ivrig efter at udvide sin faglige og personlige horisont, fremgår også af, at han ind imellem sine uddannelser til skibsassistent og senere maskinmester har uddannet sig til og arbejdet som VVS’er – den perfekte praktiske baggrund til jobbet hos Erasmus & Partnere. Jesper har desuden nået et togt med Skoleskibet Danmark samt et års tid i Livgarden, plus lidt ombygning på hjemmebanen – så vi ved, vi har fået en ny medarbejder med en ypperlig faglig ballast og en god portion gå-på-mod.

Jesper vil i første omgang beskæftige sig med VVS og ventilation her hos Erasmus & Partnere.

Cookiepolitik