Det blev ikke til et varmt håndtryk, da vi i tirsdags sagde VELKOMMEN til vores nye bygningskonstruktør Bjarke Sørensen Høgh, men alligevel til en varm velkomst!
Bjarke er uddannet projekterende bygningskonstruktør fra Zealand – Sjællands Erhvervsakademi – i 2019. Bjarke har skrevet speciale i ’Lokal cirkulær økonomi i praksis – Med udgangspunkt i Hjørring’ og brænder for bæredygtigt byggeri – et stort og komplekst område vi får flere og flere opgaver indenfor.
Tidligere ansættelse hos kommunale bygningsmyndigheder, et år som alt-mulig-håndværker i Grønland og en kort omvej omkring arkitektbranchen plus et selvbyggerprojekt giver Bjarke en god baggrund for arbejdet hos Erasmus & Partnere. Samtidig har en tidligere uddannelse til landmand og flerårige ansættelser som fodermester og driftsleder givet Bjarke værdifulde erfaringer, han kan trække på også som bygningskonstruktør. Så på trods af at konstruktørtitlen er ret ny, har Bjarke masser af erfaring, der kan udnyttes her hos os, hvor han vil arbejde med både vanlige konstruktørprojekter og tegneopgaver, og derudover bliver han vores nye ekspert i 3-D tegneprogrammet Revit, som vi benytter i kombination med AutoCAD.
Vi ser frem til at udnytte alle Bjarkes evner og færdigheder og ønsker ham velkommen i Team Erasmus!
Kontakt os
Hovedkontor
Afdelinger
Ådalen 131
9700 Brønderslev