Ny kollega i Aalborg

Vi har i denne uge budt Hanne Sørensen velkommen til vores afdeling i Aalborg. Hanne bliver vores Aalborg-afdelings blæksprutte med en række forskellige arbejdsopgaver, der skal aflaste hendes nye kolleger, så de kan koncentrere sig om statik, energi, tegninger og brandrådgivning.

Hanne har en baggrund som både lægesekretær og korrespondent og er hos os ansat i en deltidsstilling, hvor vi ikke kan udnytte Hannes specifikke faglige baggrund, men vi satser på, at både hun og vi får stor af glæde af hendes erfaring fra tidligere arbejdspladser. Hannes positive indstilling og tilgang til de vidtspændende opgaver tyder i høj grad på, at vi har fået en kollega, der er både interesseret og parat til at yde sit for, at hverdagen glider så nemt som muligt for alle.

Cookiepolitik