Ny bygningskonstruktør til Tegnestuen

Medio marts bød vi VELKOMMEN til Malte Løth som nyt medlem af vort tegnestueteam. Malte er oprindeligt uddannet ventilationstekniker men fik hurtigt lyst til at få indblik i andre fagområder i forbindelse med byggeri og valgte at tage en uddannelse til bygningskonstruktør på UCN.

Energi og tegnearbejde er Maltes specialer, og det er i udgangspunktet hans tegnefærdigheder og erfaring med enfamiliehuse, vi kommer til at udnytte på tegnestuen. Maltes erfaring med 3D design og myndighedsbehandling vil helt sikkert også komme både ham og os til nytte, ligesom hans praktiske erfaring fra tidligere totalrenovering af hus og et kommende nybyggeri trækker værdifulde tråde mellem teori og praksis. Malte får sin arbejdsplads i Hjørring, men hans kolleger i Aalborg vil naturligvis også kunne trække på hans viden.

Cookiepolitik