Arkitekt:
MLRP Architecture

Lokation:
Strandvejen, Kokkedal

Størrelse:
600 kvm

Udførende:
-

Ingeniørydelser:
Projektering af bærende konstruktioner, energirådgivning

Hent PDF

Se billeder

Villa Bie - villa i Kokkedal

Erasmus og Partnere A/S har som rådgivende ingeniører været involveret i et ekstraordinært projekt på Strandvejen nord for København.

Villa Bie – utraditionel familiebolig

Villa Bie er et unikt enfamiliehus, der synes at vokse op af jorden i området Mikkelborg ved Kokkedal, der ligger ca. 40 min. kørsel fra København centrum. Med misundelsesværdig havudsigt, store luftige rum og et formsprog, der tager sit udgangspunkt i noget trygt og velkendt og ender i en spektakulær opvisning i arkitektonisk kunnen og innovation ved arkitektfirmaet MLRP.

Lokalplanens begrænsninger blev til inspiration

Lokalplanen for området er meget striks, og for at få tilladelse til at fjerne det eksisterende hus på grunden og bygge nyt måtte bygherre og arkitekter indtænke traditionelle trekantgavle og holde sig til 1 ½ etage. Samtidig ønskede bygherren, at huset – som udsigten – skulle være unikt, og ikke blot en lettere moderniseret udgave af de øvrige huse i området.

Nyfortolket gavlhus

Resultatet blev et hus, der føjer sig efter landskabet, åbner sig med store glaspartier mod Øresund og kan tolkes som en moderne udgave af det traditionelle danske gavlhus. Huset, der er beklædt med lyst træ, skyder sig op af jorden som en kile – eller som et forårsskud der baner sig vej op i lyset. Villaen er indrettet med praktisk bryggers, stort køkken/alrum og 4 soveværelser fordelt på 2 dæk, der er skudt ind på hver sin side af den store stue med loft til kip – god plads til hele familien, der kan nyde en fænomenal udsigt til livet på Øresund.

Her har Erasmus & Partnere rådgivet

Erasmus & Partnere A/S har udført statiske beregninger og energiberegning i forbindelse med projekteringen af den spektakulære villa.

Cookiepolitik