Arkitekt:
Brix | Nordberg

Lokation:
Havnegade, Hirtshals

Størrelse:
310 kvm

Udførende:
-

Ingeniørydelser:
Konstruktioner og energi

Hent PDF

Se billeder

Moderne cafébygning i nordjysk havnemiljø

Restaurant- og cafékulturen er rullet ud af storbyernes raffinerede miljøer og har fået fodfæste også i mere rå og ufærdige omgivelser bl.a. i industrihistoriske og autentiske arbejdsmiljøer – også i Nordjylland.

Café som frontløber

Ved jolle-, fiskeri- og færgehavn på kanten af Vesterhavet i Hirtshals blev Café Møller opført i 2019 - beliggende med udsigt til det travle liv i havnebassinerne. Cafeen, der er spydspidsen i en pågående renovering af området langs kajen, har fået selskab af yderligere to bygninger opført i samme stil – et klubhus samt en værkstedsbygning. Visionen er, at området langs kajen og Havnegade forvandles til en attraktiv havnefront, der knytter by og havn sammen – en promenade med tilbud til turister og fastboende.

Flot og funktionel

Med sit enkle formsprog og med beklædning i rustfarvede plader falder caféen flot ind i omgivelserne, der præges af bygninger, hvor funktion er kommet før æstetik. Caféen, der er tegnet af Brix | Nordberg Arkitektur, formår at signalere begge dele og fremstår som et funktionelt byggeri, der skaber en komfortabel og indbydende ramme om gæsternes caféoplevelse.

Enkel opbygning

For at sikre et stabilt fundament er den enkle, rektangulære bygning opført på en sandpude, hvorpå terrændæk er opbygget. Over bygningens træskelet er der bygget ud med fibergipsplader, mineraluld i flere lag for at undgå kuldebroer, dampspærre og vindspærreplade. Ydervæggene afsluttes med eternitplader, der er opskåret i forskellige størrelser og monteret med smalle afstandslister for at skabe liv på bygningens facade. For at skabe ekstra variation i facaden er eternitpladerne i enkelte partier skiftet ud med en beklædning af opretstående trælister i hårdttræ.
Cafeens tagkonstruktion er bygget op med gipsplader, mineraluld, dampspærre, vandfast tagkrydsfiner og tagpap.
De store glaspartier mod gaden og havnen forener cafélivet inde og ude, mens de genspejler vejr, vind og jollehavnens trafik.  

Ingeniørfaglig rådgivning

Som rådgivende ingeniører har Erasmus & Partneres konstruktionsingeniører bl.a. projekteret bærende konstruktioner og skitser til byggeriet, mens vores installationsafdeling har udarbejdet de lovpligtige energiberegninger.

| Cookiepolitik