Arkitekt:
Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S
Lokation:
Hørning
Størrelse:
1.000 kvm
Udførende:
-
Ingeniørydelser:
Bærende konstruktioner, kloak- og afløbsplaner, energirådgivning, brandteknisk redegørelse inkl. DKV plan og brandplan
Se billeder
Det nye børnehus – Elmehøjen – i Hørning syd for Aarhus danner rammen om ca. 100 børns hverdag med leg, sjov og indlæring.
Bygningens 1000 kvm er planlagt ud fra børnenes og personalets behov samt dagens gang i børnehuset. Grupperum, kreativitetsrum, motorikrum, krybberum og godt med garderobeplads til gummistøvler, rygsække og flyverdragter til børnehavens og vuggestuens brugere suppleres med personale- og møderum. Derudover er der stort produktionskøkken og et torv, hvor alle kan samles.
Børnehuset er opført i ét plan og opbygget i overskuelige sektioner. De tre fløje er koblet sammen i et Y – eller et trekløver – med torvet i midten. Et dybt udhæng giver plads og læ til siddegrupper, barnevogne og leg og skaber sammenhæng mellem ude og inde. I projektet er der lagt vægt på at skabe optimale forhold for børnene med godt indeklima, aktiv brug af farver samt gedigne materialer. Udvendigt præges bygningen af lødige materialer som træ og skifer samt samme pædagogiske og tryghedsskabende brug af farver, så de små nemt kan finde rundt.
Brugstilpasset planløsning, masser af lys, fleksibel indretning, kvalitetsmaterialer samt indtænkning af evt. udvidelse fremtidssikrer det nye børnehus.
Som rådgiver for totalentreprenøren har Erasmus & Partnere A/S bl.a. haft ansvaret for bærende konstruktioner, energirådgivning, kloak- og afløbsplaner, brandteknisk redegørelse inkl. plan for drift/vedligehold samt brandplan.
Kontakt os
Hovedkontor
Afdelinger
Ådalen 131
9700 Brønderslev