Arkitekt:
ARKI-BYG ApS

Lokation:
Slotsgade 10, 9330 Dronninglund

Størrelse:
340 m²

Udførende:
Jens Kaasgaard ApS Tømrer og Snedkerfirma

Ingeniørydelser:
Konstruktioner
Energirådgivning
Fugtsimulering

Hent PDF

Se billeder

Musikhus til Dronninglund Efterskole

Dronninglund Efterskole i Nordjylland henvender sig til Folkeskolens 9. og 10. klasser og tilbyder et bredt og kreativt udvalg af fag. Skolen ligger mellem den lille by Dronninglund, der har navn efter Dronninglund Slot, og storskoven i det bakkede landskab ved Jyske Ås i Østvendsyssel.

Fra ungdomsskole til efterskole

Dronninglund Efterskole blev åbnet i 1962 og officielt indviet i 1963 som Østvendsyssel Ungdomsskole og har siden da udviklet sig i takt med at lovgivning samt elevernes behov og ønsker til et skoleophold har udviklet og ændret sig.

Skolens fysiske rammer har ligeledes ændret sig for at kunne rumme de mange tilbud til eleverne samt for at kunne tilbyde tidssvarende indkvartering.

Nyt musikhus til skolens talenter

Blandt skolens kreative fag kan eleverne bl.a. vælge Musik, og for at skabe de bedste rammer for skolens musikelever er der opført et flot musikhus i forbindelse med skolens øvrige lokaler. Udvidelsen blev på 340 kvm, der er indrettet – næsten – 100 % med tanke på udøvelse af et af skolens mest populære fag. Scenerummet kan tilpasses efter antallet af optrædende og kan bl.a. lukkes af for at skabe en lille intimscene. Sammen med det store scenerum er der to mindre øvelokaler, der lukkes af med lyddæmpende glasdøre, samt dedikeret plads til mixerpult og opbevaring af instrumenter og andre remedier. Publikumsrummet, der også kan benyttes som grupperum i skolens undervisning samt til foredrag, har plads 150 personer.

Enkelt formsprog og miljøvenlige løsninger

Musikhuset er tegnet af ARKI-BYG ApS og står skarpt og flot i skolemiljøet med gyldenrøde træfacader, zinkinddækninger samt vinduespartier med smalle alu-rammer. Der er senere føjet en værelsesfløj til efterskolen i samme enkle formsprog. I forbindelse med opførelsen af Musikhuset har der været fokus på at benytte miljø- og energivenlige løsninger.

Erasmus & Partnere har rådgivet arkitekt og bygherre i forbindelse med konstruktioner, energi og fugt.

Cookiepolitik