Arkitekt:
Bjerg Arkitektur A/S
Lokation:
Søndergade 20A, 9850 Hirtshals
Størrelse:
550 m²
Udførende:
-
Ingeniørydelser:
Udbudsmateriale
Konstruktioner
Kloakprojektering
VVS-rådgivning
Energiberegning
Se billeder
SFO i Hirtshals er flyttet til egen bygning i Søndergade få hundrede m fra Hirtshals Skole, for at skabe et miljø, der klart adskiller sig fra børnenes dagligdag i skolen og signalerer, at her har de fri.
SFO bygningen blev nyopført til formålet, og de 550 kvm er indrettet, så børnene har plads til leg og afslapning før og efter skoletid. Hirtshals SFO er indrettet med større og mindre grupperum, hvor børnene kan deltage i forskellige aktiviteter eller hygge sig med en bog. Der er indrettet ’atelier’, hvor børnene kan udfolde deres kreative evner, ligesom der er hjørner til stilhed og afslapning samt uderum, hvor børnene kan få frisk luft, lege og brænde krudt af.
SFO bygningen er projekteret i miljøvenlige materialer, og der er valgt indeklimaløsninger baseret på naturlig ventilation, der styres gennem åbninger i tag og facader. Naturlig ventilation sikrer frisk luft i bygningen og skaber et sundt og behageligt miljø for børn og pædagoger.
Bygningen fremstår i et enkelt og flot formsprog, og med en række vinkler på bygningen er der skabt læ og afgrænsede uderum. Bygningens facader er beklædt med gule tegl samt træ, der afgrænses af zinkinddækninger. På alle gulve, undtaget på toiletterne, er der lagt linoleum.
I døre/sidepartier er der anvendt sikkerhedsglas for et undgå skader ved evt. brud.
Erasmus & Partnere har rådgivet Bjerg Arkitektur med hensyn til udbudsmateriale, konstruktioner, kloak og afløb, vvs, ventilation og energi.
Kontakt os
Hovedkontor
Afdelinger
Ådalen 131
9700 Brønderslev